NTR B – Nordiske træbeskyttelsesklasser

NTR_B
Nordiske træbeskyttelsesklasser

Del 1: Fyr og andre let imprægnerbare nåletræsarter
NTR Dokument nr. 1:1998
NTR Dokument nr. 1:1998 afløser DS 2122/INSTA 140

I dokumentet defineres 4 “nye” træbeskyttelsesklasser M, A, AB og B til afløsning af de gamle træbeskyttelsesklasser i DS 2122. De nye klasser har fået de samme betegnelser som de gamle, fordi det i videst muligt omfang er tilstæbt at fortsætte med de nu mere end 20 år gamle indarbejdede kvaliteter af imprægneret træ.

Den formelle forskel er, at de gamle træbeskyttelsesklasser refererede til DS 2122, medens de nye refererer til NTR Dokument nr. 1:1998.

Indtrængningsdybde

Kravene til indtrængningsdybden i de nye træbeskyttelsesklasser M, A og AB er uændret fra de gamle, og optagelsen af imprægneringsmiddel måles på prøver udtaget som tidligere.

I træbeskyttelsesklasse B skal imprægneringsmidlets indtrægning i sidetræ nu være mindst 6 mm – i stedet for 5 mm, medens indtrængningen i endetræ er uændret 50 mm. Målested for imprægneringsmidlets optagelse ændres imidlertid fra endetræ til sidetræ. – Disse nye regler blev dog indført i Danmark allerede i 1997.

Ændringer

En væsentlig ændring er, at de nye klasser kun gælder for fyr. Andre tilsvarende let imprægnerbare nåletræsarter kan godkendes til klasserne. – Douglas, lærk og gran er ifølge DS/EN 350 del 2 ikke let imprægnerbare og omtales senere.

Som nævnt under BAGGRUND er DS/EN 351 en rammestandard med 9 klasser for indtrængning og målested for optagelsen. NTR har valgt indtrængningsklasse P8 ( P = Penetration class ) til træbeskyttelsesklasserne M, A og AB samt P5 til træbeskyttelsesklasse B, fordi kravene til disse P-klasser er lig med – eller næsten lig med – kravene i de gamle træbeskyttelseklasser.

Begrænsning af det imprægnerede træs bearbejdning er uændret fra de gamle regler.

Der er således anledning til at forvente, at kvaliteten og dermed beskyttelseniveauerne for træ, der er imprægneret til de nye træbeskyttelsesklasser, er tilsvarende eller lidt bedre end tidligere.

Dansk Imprægneringskontrol – DI

Gregersensvej 3 – postbox 141 – 2630 Tåstrup -Telefon nr. 43 50 42 10 – Telefax 43 50 40 24
Nr. 15 den 2. december 1996

Kontrol af vacuumimprægneret træ

Kontrollen af vacuumimprægneret træ har siden november 1994 været udført med kontrolbrædder – på dispensation fra NTR.

NTR har nu vedtaget nye regler for udtagning af prøver til kontrol af vacuumimprægneret træ. De nye regler vil træde i kraft straks, og DI vil bruge dem ved kommende kontrolbesøg.

NTR har i dispensationsperioden undersøgt mulighederne for at vende tilbage til måling af optagelse ved kemiske analyser af det vacuumimprægnerede træ. Og man har valgt P 5 i den kommende europæiske standard EN 351-1. Reglerne vil være gældne indtil den nye EN-standard træder i kraft. Overgangen til EN-standarden forventes ikke at medføre praktiske ændringer af kontrollen.

Hvor er der sket ændringer ?

Af virksomheden:

Kontrollen udføres mindst 1 gang om ugen på mindst 3 prøver

Prøvelængde: Mindst 45 cm

Mærkning: De udskårne skiver samt emnehalvdele til DI mærkes med dato og charge-nr og gemmes til næste kontrolbesøg. Indtrængningen opstreges med blyant på de udskårne skiver.

Tværsnit: Ingen dimensionskrav, ramme- eller karmstykker med renskårne endeflader.

Splint andel: Mindst 1 side med splintdybde på min 9 mm på 1/3 del af siden. Emner med en stor andel af splint vil være bedst egnet til kontrol.

Af Dansk Imprægneringskontrol – DI:

Virksomhedens egenkontrol og imprægneringsanlægget kontrolleres jf. NTR-dokument 1.6.1./89.

Optagelsen af imprægneringsmiddel analyseres på prøver udvalgt blandt virksomhedens ugentlige prøver af ramme- eller karmstykker.

Optagelsen måles ved analyse af tin på de yderste 6 mm.

hygaea.560_900

Prøver til kontrol udskæres som vist på skitsen